UGE 22: National spise x 2

Kære Skattebasser

Sommeren smiler på os med solens lune.
Alt er foldet ud i flor, og stråler med saft og kraft.
De nye sprøde kartofler fra Skibby er smækre og lækre
og klar til at dyppe i den hvide persillesovs, der er tyk af den friskhakkede persille.
På siden ligger det stegte flæsk, fra Henrik i Gislinge.
Det skal på din tallerken på torsdag, hvis altså du ikke skal spise andre af Salons fortræffeligheder.

Sommer og sol og stegt flæsk, rundet af med danske røde jordbær.
Skønhederne koster 395,-

Det bliver en stor og smuk torsdag.

Så må du nyde det der er, og dem omkring dig.
Alt er godt.

Kys, knus og bamsekram
Den Røde