UGE 49: Fugl, fisk og Svin

Julen banker på, og derfor er der som tidligere, mulighed for at gafle sig de lækreste råvarer til den store aften, fra Kalu.

Ugen byder på:
Fasanpate med kompot og surt
Pighvar, peberrod og sauce mousseline.

Pris menu (medlemmer m. påhæng/ej medlem) 395kr/ 525kr

Simresøndag:
Glaseret juleskinke med grønlangkål
195kr

Glædelige jul, kys og kram, fra den Røde med lyserøde julekinder.

Her er årets lækkerier fra Kalu!

I kan bestille på HER og sidste chance for at bestille er d.17 dec. Varene kan afhentes lørdag den 22. december kl. 9-16 hos Kalu, Flæsketorvet 45

Nedenstående er stykpriser inkl. moms
Frilandscanette Bocager effilée fra Palmi d’Or i Bourgogne, 1,7-2,2 kg/stk kr/styk 236,25
Frilandsanden canette Bocager er en hunand af racen berberi. Canette Bocager er opdrættet ’en plein air’, dvs. på friland, men med hegn omkring, så den ikke løber væk. Canette Bocager har det franske garantisegl Label Rouge, som kun gives til fjerkræ, der overholder de strenge kvalitetskrav der stilles af Label Rouge. Frilandscanetten lever af korn, majs og hvad den ellers kan finde af vegetation udendørs. Canette Bocager er effilé, dvs. med hoved og indmad.

Canard Dombes Effilé fra Palmi d’Or i Bourgogne, 3,5-4,0 kg/stk kr/styk 378,00
Palmi d’Or har speciale i produktion af Bresse- og Bourgognefjerkræ. Canard Dombes Effilé er en han-and af racen berberi, der udelukkende er opdrættet i Dombes området som ligger mellem Bresse og Bourgogne. Anden har levet i 84 dage og har haft adgang til frisk vand og rummelige arealer. Ænderne bliver fodret med GMO-frit majs og korn. Herved opnås en and, der er mør, velsmagende og tilpas mager. Ændernes kvalitet og unikke smag skyldes avlernes årelange know-how. Canard Dombes er effilé, dvs. den bliver leveret med hoved og indmad.

Fransk ”gul” berberiand fra Palmi d’Or i Bourgogne, 3,1-3,4 kg/styk kr/styk 262,50
Den gule berberiand er en fætter til den hvide. Lidt mørkere i kødet og med mere smag. Tørslagtet.
Engelsk frilands gås fra Gressingham i Østengland, 5-6 kg/stk kr/styk 630,00
Klassisk engelsk frilandsgås fra East Anglia. Frilandsgæssene går fra maj til december i små flokke på farme i øst Anglia i Norfolk og Suffolk. Gæssene går ude mindst halvdelen af deres liv og har adgang til vand, foder, skygge og den vegetation de selv finder. Familiefirmaet Gressingham har eksisteret siden 1971. Det er sønnerne af stifteren der nu har overtaget firmaet og de driver det med sikker hånd. Kvalitet og hygiejne som er i top og Gressingham går højt op i dyrevelfærd og korrekt foder til det fjerkræ de opdrætter.

Dansk økologisk gås fra Sejerø, 4,5 – 5,5 kg/stk kr/styk 840,00
Står du på Sjællands Odde og spejder ud over Sejerøbugten får du øje på en lille Ø – Sejerø. Det er her de økologiske gæs bor. Sejerø er et vidunderligt sted for en gås at vokse op: Der er ingen ræve, udsigten er fantastisk ud over havet, og der er masser af græs at gå rundt på hele sommeren. Det høje saltindhold i luften og græsset på Sejerø samt en passende mængde motion gør, at gæssene får en ganske særlig smag og konsistens. Gæssene lever udelukkende af økologisk foder, græs, ukrudt og økologisk korn. Laurids Christensen, som ejer gården, har nu lavet gæs på Sejerø med det milde klima i 6-7 år.