UGE 33: To, to, TOMAT

Kære Skattebasser

I denne uge skal vi kaste os over de røde.
De runde, røde, saftige tomater, der lige nu er modnet af solen og lyset og klar til at spise.

Tomatsuppe kender vi alle.
Varm, kold, med eller uden diverse bacon og fløde.

I sin tid fra min suppekogebog,
“Det flydende univers”
skrev min makker og jeg således:

2 løg
1 porre, kun det hvide
2 stilke timian
1 gazepose med 5 laurbær og 20 korn sort peber
1 helt hvidløg
2 skiver røget flæsk
1 moden rød peberfrugt
10 super modne tomater
2 l. Lys hønsebouillon

Alle urter og flæsk sauteres i olivenolie i din gryde.
Tilsæt salt, peber og lidt sukker.
Og så din bouillon og gazeposen.

Kog til passende smag og konsistens.
Smag evt til med lidt spidskommen.

Suppen blendes. Kan du lide den grov, så varm op og kog igennem.
Kan du lide den finere, så sigt den igennem et klæde, varm op til kogepunktet og monter med koldt smør og øl.

Det friske brød du har bagt, vil smage herligt her til.

Velbekomme.

Kys, knus og bamsekram
Den Røde