UGE 21: Så skal vi snart ses..!

Kære Skattebasser 

Det ser ud som om der er nye vinde der blæser.
Slut med slendiran, dovenskab, sofa og Netflix.

Vi åbner dørene på Salon onsdag den 27/5, og glæder os til at se jer alle igen.
Vi er klar med lækkerier og kærlighed ved det flødefarvede Moltini.
Vi ser fremad med overbevisningen om, at der tilstadighed er brug for gastronomi,
kvalitet, dejlige vine, kunst, nærvær og livets lyksalighed.

Mig og mine folk på gulvet og i køkkenet, står klar med slebne knive,
pudsede sko og rene kokkejakker.

Verden og livet er smukt.Og lad os bære fremtiden afsted med glæde og sammen.

Kom og smag det danske spisekammer når det er allerbedst,
ny opgravede danske kartofler, friske stukne Lammefjords asparges,
håndpillede Isefjords rejer, fede Skagerak hummere,
spejlblanke pighvar og søtunger fra Kattegat,
det velhængte kød fra Gislinge, havens spæde grøntsager og bær…
Det hele bugner af livets lyksalighed, der ingen ende vil tage.

Du kan reservere dit bord på 33151060/www.saloncph.dk

Kys, knus og tja… de store bamsekram må vente lidt.
I kærlighed og på gensyn
Den Røde