UGE 50: Rap, Rap, Rap Jul…

Kære alle røde medlemmer

Det er tid til juleænder og andre kræ……..
Her er en køreplan fra Kalu.

Du bestiller via denne formular:

http://www.kalu.dk/julebestilling-den-roedes-blog/

Du afhenter dit kræ hos Kalu. Søndag den 22. december kl. 10-14.
Du betaler ved afhentning. Kalu har e-mail og telefonnr. på dig og ringer dig op hvis ikke du har afhentet. Du bliver faktureret efterfølgende, hvis ikke du henter.
Du må selv ordne Effilé fugle med vingefjer og indmad. Jeg forklarer lidt mere om dette, når vi nærmer os julen. Kalu ordner ikke disse fugle.

Nedenstående er stykpriser inkl. moms

Frilandscanette Bocager effilée fra Palmi d’Or i Bourgogne,
1,7-2,2 kg/ stk kr 236,25
Frilandsanden canette Bocager er en hunand af racen berberi. Canette Bocager er opdrættet ’en plein air’, dvs. på friland, men med hegn omkring, så den ikke løber væk. Canette Bocager har det franske garantisegl Label Rouge, som kun gives til fjerkræ, der overholder de strenge kvalitetskrav der stilles af Label Rouge. Frilandscanetten lever af korn, majs og hvad den ellers kan finde af vegetation udendørs. Canette Bocager er effilé, dvs. med hoved og indmad.

Canard Dombes Effilé fra Palmi d’Or i Bourgogne,
3,5-4,0 kg/stk kr 378,00
Palmi d’Or har speciale i produktion af Bresse- og Bourgognefjerkræ. Canard Dombes Effilé er en han-and af racen berberi, der udelukkende er opdrættet i Dombes området som ligger mellem Bresse og Bourgogne. Anden har levet i 84 dage og har haft adgang til frisk vand og rummelige arealer. Ænderne bliver fodret med GMO-frit majs og korn. Herved opnås en and, der er mør, velsmagende og tilpas mager. Ændernes kvalitet og unikke smag skyldes avlernes årelange know-how. Canard Dombes er effilé, dvs. den bliver leveret med hoved og indmad.

Fransk ”gul” berberiand fra Palmi d’Or i Bourgogne,
3,1-3,4 kg/styk kr 262,50
Den gule berberiand er en fætter til den hvide. Lidt mørkere i kødet og med mere smag. Tørslagtet.

Med venlig hilsen Malene Engell fra Kalu