Årets epilog fra en gastronomisk og personlig synsvinkel
Året 2018 blev for mig et helt særligt år. Året hvor jeg lukkede døren og slukkede komfuret på Gammel Mønt 41, efter 28 års konstant simren og boblen.
Man siger at alt har en tid, det havde Gammel Mønt også. Jeg har elsket alle de fede, kærlige, særlige oplevelser jeg har haft her, og alle de sjove, skøre, skønne, finurlige mennesker jeg har mødt og de venskaber der er opstået ud af en fælles glæde for maden, vinen, snakken og måltidet sammen. Jeg ville ikke have været dette foruden, på nogen måde. Det er og har været mit liv og mit livsformål, og jeg har om nogen, været den der har sendt hver eneste tallerken mad over min disk, med blikket for den optimale smag og tilberedning.
Døren blev lukket, og jeg gav med glæde og lethed nøglen videre, og har ikke kigget tilbage eller over skulderen, for at skue det der var, men været positiv og fremadrettet mod mit nye virke på Salon.
At starte et nyt sted, hvor alt skal skabes fra bunden, hvor nye traditioner og nye gæster, nyt personale og nye lokaler alt sammen skal lære hinanden at kende for at spille sammen, er en stor, smuk og fantastisk opgave, som jeg med glæde i krop og sind har kastet mig over. Jeg har plantet mit dna med største enthusiasme og ihærdighed, og jeg glædes over at så mange af mine trofaste gæster, er fulgt med, har stukket hovedet ind, og kigget forbi, har spist, snakket og drukket og som mig, været imponeret over den elegance og fede karma, som Salon har i sig, og som man mærker når man er i rummet. Nogle er smuttet, og bruger tiden på fortiden, andre er kommet til og skuer sammen med mig ind i fremtiden, både i forhold til gastronomi og kunst . Og hvilken glæde! Jeg glædes hver dag over at få lov til at se muligheder og potentialer for Salon, og for mig der styrer bag komfuret.
At ærgres eller sukke over fortiden, bringer ikke ny udvikling.
2019 bliver året, hvor jeg glæder mig til at folde Salon mere ud. Salonerne i Salon, skal bruges som sådan. Over foråret vil jeg åben døren for dialoger af forskellig karakter, så debat, litteratur og kunst kan fylde salonerne til fælles glæde for os alle. Mere herom senere.
Udstillinger vil fortsat pryde væggene og vække glæden ved kunsten, og jeg starter året med en udstilling af Lars Nørgaard.
Jeg ser frem mod 2019 med optimisme. For som de synger på Christinia:
”I kan ikke slå os ihjel…..vi er en del af jer selv…”
Jeg er her og har som jeg har haft i hele mit virke, stadig blikket rettet mod den gastronomiske himmel, mod kvalitet, livslyksaglighed , glæde og kærlighed…..og som I ved deler jeg ud af den.
Lad os glædes over kærligheden, fællesskabet, saften og kraften også i 2019.
Kys og store bamsekram
Den Røde
Den Røde 