UGE 14: Gult er godt

Kære Skattebasser

Påsken er gul.
Som æggeblommen.
Som kyllinger.
Som påskeliljer.

Så her kommer opskriften på en gul kage.
Den stammer fra Amerika.
Bragt her til at gamle venner jeg kendte i Gilleleje.
De inviterede altid til middag i deres villa i Ålsgårde,
når starten på Sjælland rundt løb af staben.
Så sad vi der i deres stue med udsigten ud over sundet, til landet hinsidan.
Efter en sublim middag kom denne sure, syrlige dessert.
Jeg elsker den.
Og du skal ikke snydes.

Lav en lind dej af
150 gr smør
100 gr mel
100 gr flormelis…
Tryk det hele sammen uden at dejen bliver for klistrer.

Tryk den ud i en smurt tærteform, med løs bund.
Bag den 10-15 min ved 180 grader til den er en anelse lysebrun.

Tag den ud af ovnen.

Imens din bund var i ovnen så lavede du en flydende masse af,
150 gr  sukker
3 æg
Piskes luftig.
Tilsæt
Skal af 1 citron
Og saft af samme
Og 1 spsk mel.

Hæld massen over din letbagte bund og bag tærten færdig ved 180gr i
ca 30-40 minutter,
til den er let gylden ovenpå.

Tag ud og køl af.
Drys med flormelis, igennem en sigte, lige før servering.
Smager himmelsk med lidt friske bær ved siden.

Rar påske til dig.
Kys din kone, kæreste, børn, hund eller ven….
Nyd livet og det der er.

Gule påskekram
Den Røde