Kære Skattebasser
I sidste uge var der en gæst der havde lyst til mad fra fordums tid, gule ærter med medister og flæsk, efterfulgt af pandekager til dessert. Dem fik du opskrift på i sidste uge.
Så får du ærterne i denne.
Til 4 personer:
Køb 2 kilo gule flækærter og læg dem i koldt vand i et døgn, så de bliver blødt op.
Køb en side flæsk
11/2 kg god medisterpølse
Kog flæsket i vand, godt med salt, timian og laurbærblade.
Skum mens det koger.
Kom 3 hele løg på,
3 store gulerødder
1 knoldselleri
Lidt hel sort peber.
Lad det hele simre til flæsket er mørt… mørt når du kan lirke benene ud.
Tak flæsket op og krydr med lidt salt og sæt det til side.
Sigt din suppe.
De gule ærter skyller du godt igennem og putter i en gryde med 2 liter vand.
Kog ærterne op.
Skum urenhederne af.
Rør hyppigt rundt i gryden.
Tilsæt den sigtede suppe lidt efter lidt, ned til ærterne, kog og rør rundt,
Tilsæt suppe til du mærker den rette konsistens.
Det skal være suppe, ikke en grød.
Tag 1 nyt løg, 1 gulerod, og 2 porrer, skær ud i tern og strimler og tilsæt til suppen
og lad det koge let.
Så er suppen klar.
Kog din medister i den klare suppe, du endnu ikke har brugt.
Server den skoldhede guleærtesuppe med det lune flæsk og den kogte medister,
som du skærer ud i passende stykker.
Er de gule ærter for tynde i konsistens, kan du justere med eddike, der tykner din suppe.
Sennep, rødbeder og godt rugbrød er behørigt tilbehør, alt efter smag og behag.
Velbekomme.
Nyd hinanden og det der er.
Kys, knus og bamsekram
Den Røde
Foto: @andershjerming


