Kære Skattebasser
Snart er vi ude af januars tunge kåbe.
Vi rykker tættere på lyset.
Tættere på de længere dage.
Og snart forår.
Idag skal vi lave pære i rødvin.
Køb nogle store, faste, flotte Conference pærer.
Skræl dem. Lad stiklen sidde på. Fjerne blomsten.
Skær den endelig ikke over og udhul dem ej heller.
Smør dem med limesaft, så de ikke tager farve inden kogning.
Kog rødvin op, sammen med kanelstang, hel vanille, og ca 500 gr sukker til en flaske rødvin.
Kom et par skiver blodappelsin og tilsvarende lime i vinen og lad det koge med.
Stik dine pærer ned i vinen og lad dem koge let, til de er møre, ikke for møre.
Lad dem køle af i vinen.
Stil dem koldt.
Glaser lidt mandler i sukker, og hak dem groft, og drys over dine pærer,
som du serverer med råcreme eller fed flødeskum på siden.
En herlig vinterdessert du kan spise mens du ser herrehåndbold i fjernet.
Hold hjertet varmt og krudtet tørt.
Kys, knus og bamsekram
Den Røde


