Kære alle sammen
Håber I har nydt sommeren og ferien, er tilbage friske og klare i spyt og sind. Salon og jeg er klar til at gå efteråret i møde.
Den Røde klub har eksisteret i 10 år på Gammel Mønt, og i 1 år på Salon.
Nye tider, nye skikke, ny location og nye traditioner følger med.
Der er flere nye aktiviteter og ideer i støbeskeen, mere herom senere.
Jeg er længe haft lyst til at ændre på conditionerne for klubben, så de bedre spiller sammen med Salon. Derfor bliver klubben strikket sammen således:-
Du indbetaler 2000 kr for at være medlem. Indbetalingen sker til foreningen “Sind”,mobilepay 61735067,eller konto 9541 0005403944, skriv dit navn på, mærket Den Røde. Perioden er 1/8-2019 – 1/7-2020.- herefter får du udleveret dit medlemskort til klubben, som giver dig 20% på din samlede regning for 2 personer, alle ugens 7 dage.
Ellers er alt ved gamle, bare helt nyt.
Du bliver stadig forulempet med en mail hver uge, og gider du ikke modtage den mere, så lad mig det vide.
Jeg ser frem til et dejligt, kulinarisk efterår, og glæder mig til at se jer alle.
Ikke mere snik snak..
Torsdag den 15/8 starter vi den lille cocktailbar på Salon igen.
Jeg inviterer hermed til en rød cocktail.
Kom forbi, sug til dig, og få samtidig lidt kærlighed.
Så er der ugens menu de 3 K’er:
Kantareller
Krebs
Karamel
Denne menu serveres fra torsdag til søndag. Pris 495kr.
Jeg glæder mig til gensyn, som omfatter kunst, kvalitet, kultur og kærlighed.
Kys, knus og store bamsekram
Den Røde