UGE 35: Rød Okse – indbagt eller ubagt

Hårdt ramt efter denne uges heftige hedebølge, pøj.
Det menneskelige springvand, forekom mig noget tilbage at ønske.
Drømmen og tankerne fløj til de smukke vidder i Island og ikke mindst de grønlandske fjorde.

Nå, men dette er blot et strejf af, hvad der måtte vente os alle.

 

Ugens menu.

Rødtunge, kantareller, krydderurter og beurre-blanc.
Indbagt oksemørbrad Wellington
Blommeis og kandiserede hasselnødder.

Pris menu (medlemmer m. påhæng/ej medlem) kr: 445,00/595,00

 

Den lette.

Rørt oksetatar.
Pris 225,00

 

Duke of WellingtonFra arkiverne: I nogle hundrede år gik franskmændene rundt og havde – som franskmænd siges at have for vane – deres snuder ganske betragteligt i vejret, fordi de havde opfundet filet de boeuf en croûte. Dermed havde de så at sige sat sig på markedet for opgejlet bøf i butterdej med diverse mellemliggende rariteter og fine haut relieffer på toppen. Det serverede de så for diplomater, financiers, kurtisaner og de betitlede, og alt var såre godt.

Men så gik det hverken værre eller bedre end, at Napoleon – ham, der lagde hat til et berømt stykke bagværk – fik en på sinkadusen af en hertug ved navn Wellington. Og aldrig så snart havde krudtrøgen lagt sig, før der bredte sig en fashion med at kalde retten for Bøf Wellington, og det har den heddet lige siden.

Fra Claus Christensen & Søren Wedderkopps Til biddet: Slaget om bøffen – og en medalje til sejrherren, Information 22. februar 2014.

 

Samt alle de andre hyggelige specialiteter

 

Tilmelding.

 

Glæder mig til at ser jer.

Kys, knus & store bamsekram

Den Røde