Kære Venner
Rareste nyt år.
Januar knaser.
Vinteren raser.
Det er koldt derude.
På onsdag den 8/1 åbner jeg for varmen igen i SK12.
Jeg sætter den store gryde over ilden.
Der skal koges og simres:
I skal spise kogt oksebryst med vinterurter og lækker fløde peberrod, der lifligt smelter,
når den kommer i kontakt med det skoldehede, kogte kød.
Urterne er kogt med kødet, skrællet og finpudset, og giver dig indvortes saft og kraft
og ikke mindst, modstandskraft i den kolde tid.
Når du kommer på onsdag, dufter der som i fordums tid, i dit barndomshjem,
eller hos dine bedsteforældre, når der på fineste vis blev tilberedt vintermad, som denne.
Efter det kogte kød og de saftige urter, skal du have pandekager med is og syltetøj,
og måske et drys sukker over.
For en stund er du beskæftiget og fordybet, optaget af dine sansers indtryk.
Herlighederne koster 495 kr.
Som altid er de klassiske sager også klar til dig; indbagt pighvar, peberbøf, DUN….
Og det din gane kan smage.
Jeg glæder mig til at se dig.
Ser frem til nærvær og tætte stunder i året der kommer.
Hold hjertet varmt, og fanen højt, kys din hund, dine børn og din frue i nævnte rækkefølge, del ud af kærlighed.
Det har verden og vi alle brug for.
Kys, knus og nyt års kram
Den Røde


