Kære venner
Onsdag den 13/11 kommer julen til SK12.
Her åbnes døren til årets julefrokoster præcis kl 12-17.
Juletidens aftensmad er fra kl 18.
Der er åbent som altid onsdag/torsdag og fredag.
Skulle du have lyst til et lukket selskab en af ugens andre dage, så kontakt den Røde himself, og lav en aftale om det du ønsker.
Julens fortræffeligheder er som følger:
- sennepssild og smilende æg
- syltede julesild
- kryddersild i sherry og Madeira
- ferskrøget laks og dildcreme
- smørstegt fiskefilet med remoulade og citron
- gravad laks med rævesauce
- flæskesteg med rødkål
- medister med letstuved grønlangkål
- æbleflæsk
- andesteg med æbler og svedsker
- juleoste eller ris ala mande med kirsebærsauce
En lille bid af det hele koster 795kr.
Hvis du ønsker julens fortræffeligheder om aftenen,
så kan dine ønsker opfyldes, hvis du bestiller på forhånd, og du skal være min. 6 personer.
De 4 søndage i advent er der julehygge i SK12 fra 12-18.
Kom forbi når du alligevel er ude og købe gaver, slå dig ned og snup en bid af julesagerne.
Få røde kinder. Slap af. Tag glæden ind. Sæt farten ned.
Det er altid rart at vide hvem der kommer og hvornår, for pladsen er lille og rummet trangt, men kærligheden er stor.
Rund dagen af med et glas gløgg og en småkage, og gå hjem med glæde og lykke i dit julesind.
Reservationer på
22918160 eller på mail info@sk12.dk
Julekram
Den Røde


