2010: 12.12

 

Julepynt?

Her render jeg rundt med fedtemadder over hele min spændige krop 

til medhør af fællessang og bævrende følsomme, overlæber der siger til den nærmeste:


Kys mig inden jeg udånder!

 

Oh og til hvilken herlig duft. 

Tinitusen er udvandret til fordel af en glasklokke, hu hej hvor det går over stok og sten

Hvor efter bemærkningen tilsiges: 

Du ser noget træt ud?

 

Hvorved munden forvrænges til et anstrengt smil: 

Nej ingen lunde har aldrig været mere frisk. 

Lad os alle sætte os i en krog flette tæer 

eller det der måtte forekomme

Krænge vore inderste herligheder ud 
til festlige sækkepiber i rask galop.

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s