Travle tossede travende tal Mennesket udviskes i takt Til spejlenes fremmarch Sammenholdet beskues og glemmes Til fordel i egoismens tegn Kravl med oprejst pande Nyd livets smukke glæder

De svajende våde viftende skørter Som periodiske drivende skygger Skærmende for den smukke kølige højblå september himmel i renhedens tegn Der giver kalde til de mørke kolde Henrivende smukke billeder der indtages      

Glæde, klogskab, fornøjelseo, og gerne på andres bekostning. Satanisk, stikkende, satire, den inderste svinehund fodres. Hovmodets arrogance, krakkelerer sagte stille, roligt men sikkert.

I tidernes tunge tale tøj og støj Knuderne løses ved mellemgulvets sug Tonerne spiller til falsk musik og sang Som giver sig hen til fuldfed honning i månens skær Ørene åbnes i kærlighedens lumpne spændetrøje