2004: Hønen og Ægget

Hønen og Ægget

– en kogebog om hvad der kommer først og livets lyksalighed

 

2004 HØNEN OG ÆGGETClaus Christensen og Søren Wedderkopp skriver kogebøger, der appellerer til både ganen, øjnene og smilebåndet.

I denne bog har de kastet sig over vore fjerede venner, fuglene og deres “afkom”, æggene, og giver med deres sædvanlige glimt i øjet og sans for den kulinariske detalje opskrifter på alle former for æg: rørte, kogte, pocherede, i omeletter, æggekager, salater og ikke mindst desserter. Desuden forklarer de, hvordan man plukker og tilbereder ænder, vagtler, gæs, duer, agerhøns, kalkuner og deres mere civiliserede artsfæller hønsene og kyllingerne; på en måde, så deres levende brødre og søstre ville ønske, at det var dem, der nu stod og simrede på komfuret eller lå til skue på et lunt fad.

Derudover giver bogen en udmærket opskrift på, hvordan man får en lille fjer på. Bogen indeholder foruden Christensen og Wedderkopps livsvisdom, som de så rundhåndet deler ud af, 200 opskrifter på æg og fjerkræ og alt, hvad hjertet kan begære af diverse saucer og tilbehør samt inspiration til mindst lige så mange variationer.

Saxo Logo
Klik for køb