Hu-Hej, vilde dyr!

… En kogebog om frygt, udmattelse, overgivelse – og livets lyksalighed.

Claus Christensen og Søren Wedderkopp:

182 sider.

Gyldendal.

Kunstudgave med 10 originallitografier

Anmeldelse: Dagens ret – Lakeret vildsvinehoved

Umiddelbart kunne en ny kogebog ligne en provokation, og lidt er der nok også om det. For hvem i alverden kunne tænkes at investere en mindre formue i denne sag i uhåndterligt kæmpe format, trykt på håndgjort bøttepapir?

Der er dog mening i galskaben, for der er samtidig tale om en kunstbog med 10 originale litografier af 6 kunstnere.

Hu-hej vilde dyr er titlen på denne vildtkogebog – det fjerde opus af makkerparret Claus Christensen og Søren Wedderkopp. Som nævnt er den udkommet i to udgaver. En brugsbog til 248 kr., hvis gastronomiske kvaliteter vi straks skal vende tilbage til. Og så kunstværket – en sag udgivet i 100 signerede eksemplarer til den nette sum af 23.500 kr. Stykkket! Den er næppe tænkt som gaven til den gastronomisk interesserede, der har alt. Snarere som et samlerobjekt for kunstkendere. Da Deres anmelder kun hører til førstnævnte gruppe, undlades her en karakter for den kunstneriske udførelse. Flere af litografierne ville dog, skal det tilføjes, være velkomne fornyelser på væggen derhjemme.

Og så skal det retfærdigvis tilføjes, at en mere kyndig kollega på bladet understreger, at de seks kunstnere alle hører til den anerkendte elite, samt at en af dem, Michael Kvium, faktisk har været årets kunstner i Jyllands-Posten. De øvrige er Peter Bonde, Erik A. Frandsen, Christian Lemmerz, Lars Nørgaard og Francho Turchi.

Hvad det gastronomiske indhold angår, er der ingen grund til at ændre opfattelse siden anmeldelsen af en af d’herres tidligere udgivelser, Porcus sum – jeg et svin, som vi udnævnte til noget af det bedste på dansk siden Mogens Brandt og Jens Kruuse.

Der er uhyre langt mellem anvisningerne i den nye bog og den velkendte Karoline trin-for-trin opskriftsmodel. Vi er snarere ovre i den fortællende oplevelsesstil, som Elizabeth David udviklede til perfektion.

Mål, vægt og tider anvendes også her yderst sparsomt, hvormed kundeunderlaget er begrænset til øvede kokke – amatører som professionelle – der færdes hjemmevant bag komfuret og i fagets terminologi. De kan til gengæld hente inspiration en masse, når der skal vildt i enhver form på bordet. Så skidt med, at man også kommer langt ud på gastronomiens overdrev for madfikserede madgalninge i opskrifter som lakeret vildsvinehoved. Det hele er nemlig også både begavet skrevet og særdeles underholdende.

Men hvorfor skal man sidde med papirkniv og skære den op? Uopskårne bøger stammer fra en tid, da man lod sine bøger privatindbinde.

Ulrik Boesen, i Jyllandsposten, 10. oktober 1999