Forfatter: #Tingstrup

Verdens paraplyer er paralyseret. Alt i mens, frygten og bekymringernes, syreregn vælter ned. Min vej, går med ophøjet pande, og højt humør Med fyldte lommer, af ingenting. Blot dette at være tilstede, i nuet, i levende live.

I dette for vores yndige lille land, som i øjeblikket, befinder sig i et usmageligt og uanstændigt vakum. kunne man fristes til tonerne af musik,  fra fremmede lande. med dansende toldere, farisæer, despoter og andet godtfolk. I Samtidig takt og tone, tæt pakket i slavernes geled.      

Ting har det med at snige sig under huden Larm og støj bliver til skønne toner Nærvær og berøring i sand beruselse I takt nethindens opfattelse af farvernes mangfoldighed

I skovens dybe, stille ro, Hvor sangerhære bo, Hvor sjælen lytted mangen gang Til fuglens glade sang. Der er idyllisk stille fred I skovens ensomhed, Og hjertets længsler tie her, Hvor fred og hvile er.