2012: 10.06

Amor & Den Sidste Pil 

 

Jeg strejfer planløst om på vejene hvor jeg bor

Med fornyet appetit på livets gang her højt mod nord

Hvor folk og fæ igen færdes uvante i det fri

Mens stjernerne de funkler som Reseda’s simili

 

Og hver en villahave har sin helt specielle duft

Der forsøder sommernattens stillestående luft

Hvor nattergalen uden at unde sig selv det mindste hvil

Slår sine triller dygtigt ramt af amors pil

 

Ja natten den er lys og lang som vejen hjem til der hvor

Min uredte seng står frit i rummet fristende og klar

Med drømme der vil ku’ sende enhver til verdens ende

Men jeg la’r andre om at sove og forbli’r i min tro

på at vinden hvisker i mit øre k’a du høre græsset gro.

 

(Carsten Valentin Jørgensen, fra Tidens Tern 1980)

Skriv en kommentar